Træn indkast: Den undervurderede standardsituation

Tallet, der ændrede alt

Før samarbejdet beholdt Liverpool bolden i 45,4 procent af tilfældene ved indkast under pres. Efter den første sæson med Thomas Grønnemark var det 68,4 procent — fra en 18.-plads i ligaen til 1.-pladsen.

I mesterskabssæsonen 2019/20 kom 14 af de 85 ligamål efter indkastsituationer.

Det er ingen perifer detalje. Det er en standardsituation, der forekommer tyve til tredive gange pr. kamp og hos de fleste hold overlades fuldstændig til tilfældighederne.

Hvorfor indkastet så ofte foræres væk

Den typiske amatørscene udspiller sig sådan: Bolden ryger ud over sidelinjen, den nærmeste spiller samler den op, alle medspillere står stille og er dækket op, indkastet kastes til en forsvarsspiller eller direkte ud af banen.

Tre årsager ligger bag:

• Ingen bevæger sig. Et indkast er den eneste situation i fodbold, hvor holdet med bolden selv ved, hvornår bolden kommer i spil igen. Den fordel forbliver ubrugt, hvis ingen starter et løb.
• Der er intet fast ansvar. Hvem der kaster, opstår tilfældigt ud fra, hvem der står tættest på.
• Det trænes aldrig. Hjørnespark og frispark står i træningsplanen, indkast gør ikke.

Langt, hurtigt, klogt

Grønnemark skelner mellem tre typer indkast. Den opdeling er nyttig, fordi den understreger: Det lange indkast er kun ét af tre — og det, der sjældnest giver mening.

Det lange indkast rettes ind i feltet og fungerer som et hjørnespark. Det kræver en spiller med den rette kasteteknik og kan næsten kun betale sig i den sidste tredjedel af banen.

Det hurtige indkast udnytter tidsvinduet, før modstanderen når at organisere sig. Det er den mest effektive og mest undervurderede variant — og det koster ikke andet end opmærksomhed.

Det kloge indkast skabes gennem frigørelsesbevægelser: Én spiller trækker en modstander med sig, en anden støder ind i det frie rum. Lige præcis her ligger forskellen mellem 45 og 68 procent boldbesiddelse.

Det hurtige indkast

Den mest enkle regel, du kan indføre i morgen: Den, der er tættest på bolden, tager indkastet. Ikke en forsvarsspiller, der først skal løbe tredive meter.

Hertil hører to automatismer:

• En medspiller tilbyder sig straks uden at afvente et tegn.
• Indkasteren orienterer sig først fremad, så til siden, så tilbage.

Det hurtige indkast fungerer særligt godt i amatørfodbold, fordi modstanderhold her sjældent trækker sig organiseret tilbage.

Det kloge indkast: Bevægelse skaber rum

Uden bevægelse er ethvert indkast en duelsituation. Med bevægelse bliver det til en overtalssituation.

To mønstre, der virker overalt:

• Løb væk og vend tilbage. En spiller starter i retning mod målet og drejer kort før kastet af mod det rum, som hans direkte modstander netop har forladt.
• Krydsløb. To spillere løber på tværs forbi hinanden. For modstanderens forsvarsspillere opstår der et kortvarigt øjeblik af tvivl om, hvem der overtager hvem.

Afgørende er sikringen bagved. Et boldtab ved eget straffesparksfelt efter et indkast er blandt de farligste overhovedet — det samme princip som ved restforsvaret i opbygningsspillet, se opbygningsspil i ungdomsfodbold.

Hvem kaster?

Hos Liverpool tager seks til syv forskellige spillere indkastene. Det er ikke en tilfældighed, men den logiske konsekvens af reglen om, at den nærmeste kaster.

For dit hold betyder det:

• Alle øver det, ikke kun to spillere.
• Det er kendt, hvem der kan det lange indkast — og spilleren bringes målrettet i position på den sidste tredjedel.
• Teknikken skal på plads. Begge fødder i underlaget, bolden bag hovedet, brug begge hænder. I ungdomsfodbold betaler det sig at instruere det grundigt én gang frem for at få underkendt indkast hver eneste weekend.

Sådan bringer du det ind i træningen

Du behøver ikke et særskilt træningspas til det. Fem minutter om ugen rækker:

• Integrér indkast i spiløvelser. Bold ude af banen betyder indkast, ikke at træneren kaster en ny bold ind.
• Sæt en betingelse op. Eksempelvis: Efter hvert indkast skal bolden holdes i egne rækker i tre berøringer, ellers tabes boldbesiddelsen til modstanderen.
• Øv bevægelsen uden modstander, derefter med passiv modstander, til sidst under aktivt presspil.
• Tæl med. Hvor mange indkast fastholdes i eget hold? Dette ene tal gør fremskridtet helt synligt.

Hvordan standardsituationer generelt opbygges systematisk, gennemgås i artiklen om hjørnespark og frispark. Vil du dykke ned i Liverpools strukturerede presspil under Klopp, finder du det i artiklen om Jürgen Klopps taktik.

5 takeaways til trænere

• Den nærmeste kaster ind. Denne ene regel koster intet og løfter omgående tempoet.
• Uden bevægelse intet indkast. Mindst én spiller starter et løb, før bolden er placeret i hænderne.
• Det lange indkast er den sjældneste variant. Hurtige og kloge løsninger slår det næsten altid.
• Bold ude af banen betyder indkast, også til træning. Ellers øver I aldrig situationen under realistiske rammer.
• Mål din boldbesiddelse efter indkast. Uden tal forbliver det mavefornemmelse.