CoachOS
Vidensdatabase

Træn straffesparkskonkurrence: Hvad forskningen viser

Straffesparkskonkurrencer betragtes ofte som et lotteri. Det er bekvemt, fordi det fritager alle for ansvar — og det er forkert. Den norske forsker Geir Jordet har analyseret hver eneste straffesparkskonkurrence ved VM, EM og i Champions League siden 1976, over syvhundrede spark. Resultaterne viser et mønster, der kan trænes.

📖 Læsetid: 4 minutter ⚽ Coach OS Vidensdatabase

Tallet, det handler om

Jordets analyse af 366 straffespark leverer det klareste resultat: Skytter, der tog sig tid, da de lagde bolden til rette, scorede i 80 procent af tilfældene. Skytter, der fremskyndede processen, kun i 58 procent.

Toogtyve procentpoint. Mellem to typer adfærd, som teknisk set intet har med hinanden at gøre.

Forskellen ligger ikke i sparket. Den ligger i de tyve sekunder forinden.

Undgåelsesadfærd: det egentlige problem

Jordet kalder mønstret for undgåelsesadfærd. Det opstår, når presset er størst — ved spark, hvor et kiks afgør kampen med det samme.

Sådan genkender du det:

  • Blikket rettes væk fra målmanden. Skytten kigger på bolden, jorden, ud i det blå.
  • Bolden lægges forhastet til rette. Bolden lægges ned, går straks tilbage, ingen pause.
  • Tilløbet starter for tidligt. Ofte allerede før dommeren har fløjtet.

Det er ikke karaktersvagheder. Det er forsøget på hurtigt at få en ubehagelig situation overstået. Netop dette forsøg sænker scoringsprocenten.

Interessant for trænere: Jordet fandt de dårligste værdier hos netop de spillere, der havde den højeste status. Den, der har mest at tabe, forhaster sig mest.

Rutinen er det eneste ægte anker

Når hastværk er problemet, er en fast rutine løsningen. Ikke som et ritual, men som noget, der optager plads i hovedet, som ellers ville blive fyldt med frygt.

En brugbar rutine har fire trin og tager omkring ti sekunder:

1. Læg bolden til rette, og bliv stående et øjeblik. Gå ikke tilbage med det samme.

2. Kig bevidst på målmanden én gang. Bevidst, ikke flygtigt.

3. En vejrtrækning. Én enkelt, men helt i bund.

4. Gå først derefter tilbage, og vent på signalet.

Hjørnet besluttes på forhånd, ikke i tilløbet. Den, der stadig overvejer under tilløbet, overlader beslutningen til målmanden.

Denne rutine skal hver enkelt spiller fastlægge for sig selv og udføre ens hver gang — i træningen, i kampen og i straffesparkskonkurrencen. En rutine, der kun findes frem i nødens stund, er ikke en rutine.

Rækkefølgen

Den udbredte regel "de bedste først" rammer for kort. Det giver mere mening med:

  • Skytte 1 er en, der scorer sikkert og udstråler ro. Det første spark slår tonen an.
  • Skytte 5 har brug for de stærkeste nerver, ikke den stærkeste teknik. Dette spark er forbundet med det største pres.
  • Midten er pladsen til de yngre og mere usikre.
  • Ingen sparker, som ikke har lyst. En frivillig med jævn teknik scorer mere pålideligt end en tekniker, der er blevet overtalt.

I ungdomsfodbold gælder derudover: Rækkefølgen ligger fast før kampen, ikke i den hektiske rundkreds ved midtercirklen.

Målmanden

For målmanden er situationen psykologisk gunstig — han kan kun vinde. Det er præcis det, du skal sige til ham.

I praksis hjælper det ham at:

  • Tage sig tid. Målmanden bestemmer tempoet, ikke skytten.
  • Være nærværende frem for show. Stå oprejst, gør sig stor, hold øjenkontakt.
  • Beslutte sig sent. Den, der kaster sig for tidligt, bliver udplaceret.

Mere om grundlaget findes i artiklen om målmandens placeringsspil.

Sådan bringer du det ind i træningen

Den typiske fejl: I slutningen af træningspasset sparker alle to gange på mål, uden pres, uden konsekvens. Det træner teknikken, ikke situationen.

Hvad der fungerer i stedet:

  • Efter den hårdeste belastning, ikke før. Straffespark kommer efter 120 minutter, ikke med friske ben.
  • Med publikum. Hele holdet står ved midtercirklen og ser på. Det er pres nok.
  • Med konsekvens. Taberen rydder op. Lille, men mærkbar.
  • Med hele turen. Fra midtercirklen hen til pletten, med rutine — ikke med en dynge bolde ved straffesparkspletten.
  • Observér adfærden, ikke kun bolden. Kigger han på målmanden? Tager han sig tid?

Den samme forskningsretning ligger bag scanningstræning efter Jordet — i begge tilfælde handler det om, hvad en spiller gør med sit blik inden aktionen.

Hvad angår håndtering af pres generelt, er artiklen om mental styrke i fodbold værd at læse.

5 takeaways til trænere

  • Træn sekunderne før sparket, ikke kun selve sparket. Det er dér, de toogtyve procentpoint ligger.
  • Hver spiller får en fast rutine. Altid den samme, også i den normale træning.
  • Hjørnet besluttes på forhånd. Aldrig i tilløbet.
  • Fastlæg rækkefølgen på forhånd, med de stærkeste nerver på femtepladsen.
  • Kun frivillige sparker. Den, der ikke har lyst, scorer ikke.

Ofte stillede spørgsmål

Kan man overhovedet træne straffesparkskonkurrencer?+
Ja, men ikke som ren sparketeknik. Rutine, blikadfærd og håndtering af pres kan trænes — og det er netop dér, de målbare forskelle ligger.
Hvor længe bør rutinen vare?+
Omkring ti sekunder. Vigtigere end varigheden er, at den altid forløber identisk.
I hvilken rækkefølge bør spillerne sparke?+
Sikker starter først, stærkeste nerver på femtepladsen, usikre skytter i midten. Og ingen, der ikke har lyst.
Fra hvilken alder giver det mening?+
Fra U-13, så snart pokalkampe afgøres med straffesparkskonkurrence. I børnefodbold er en legende tilgang uden opbygning af pres tilstrækkelig.
Hvad siger man til en spiller, der har brændt?+
Straks og offentligt, at beslutningen om at sparke var den helt rigtige. Et brændt straffespark er den risiko, som alle påtager sig, når de melder sig.

Træningsplanlægning gjort nemt

Coach OS bygger dit næste træningspas ud fra over 1.244 oevelser – tilpasset alder, gruppestørrelse og træningsmål.

Proev 30 dage gratis
Skriv på WhatsApp