Scanning i fodbold: Dem der orienterer sig oftere, spiller bedre

Forskningen: Visual Exploratory Behaviour (VEB)

Jordet har systematisk analyseret professionelle spilleres adfærd. Begrebet, han bruger om det: Visual Exploratory Behaviour — på dansk: visuel udforskningsadfærd. Forkortet: VEB.

VEB beskriver alle hoved- og blikbevægelser, som en spiller foretager for at indsamle informationer fra sine omgivelser — før bolden modtages.

Det centrale resultat af hans forskning:

Spillere, der ofte orienterer sig, afleverer statistisk set bedre pasninger.

Samme spiller. Samme position. Samme hold. Den eneste forskel: hvor ofte vedkommende kigger sig omkring, før boldmodtagelsen.

Forskellen fra 77 % til 39 % er enorm. Det er ikke små nuancer — det er et grundlæggende anderledes spil.

Verdens bedste scannere

Jordet har målt scan-frekvensen hos talrige professionelle spillere. Resultatet viser, hvorfor nogle spillere altid ser ud til at være et skridt foran.

Xavi orienterer sig i gennemsnit næsten én gang pr. sekund. Det lyder af et lille tal — indtil man tænker over, at en kamp varer 90 minutter, og en spiller kun har bolden i en brøkdel af den tid.

Orienteringen sker ikke med bolden. Den sker hele tiden — i bevægelse, i dækningsposition, når man gør sig spilbar.

Det store problem: Træningen forsømmer scanning massivt

Her ligger det afgørende problem. Selv når trænere ved, at scanning er vigtigt — afspejler træningen det næsten ikke.

Jordet har målt, hvor ofte spillere orienterer sig i forskellige træningsformater:

Rondoen — en af de hyppigste træningsformer i moderne fodbold — producerer de laveste scan-værdier overhovedet. 0,03 scans pr. sekund. Det svarer næsten til ingen orientering.

Det betyder: Spillere, der træner i rondos, øver det modsatte af, hvad de har brug for i kampen. De kigger på bolden — ikke væk fra bolden.

Konklusion: Scanning skal aktivt bygges ind i træningen. Det opstår ikke af sig selv.

Scannings 4 byggesten

Byggesten 1: Afsøgning

Spilleren drejer aktivt hovedet for at indsamle informationer. Vedkommende kigger til venstre, til højre, over skulderen, foran sig. Afsøgningen sker, før bolden kommer.

Byggesten 2: Lokalisering

De indsamlede informationer samles til et mentalt billede. Hvor står medspillerne? Hvor står modstanderne? Hvilket rum er frit?

Byggesten 3: Åben kropsstilling (Panoramisk holdning)

Kroppen orienteres således, at mest muligt af banen er i synsfeltet. Sidestillet krop i stedet for front mod bolden. Det muliggør en "panoramisk" opfattelse — mere overblik uden ekstra hovedbevægelser.

Byggesten 4: Dannelse af vane

Scanning fungerer kun, når det er automatiseret. Hvis man under spillet bevidst skal tænke på at kigge sig omkring, har man ingen fri kapacitet tilbage til andre beslutninger. Målet er, at scanning bliver en ubevidst vane.

To trin i bearbejdningen

Scanning alene er ikke nok. Det indsamlede billede skal også fortolkes korrekt.

Trin 1: Observere

Indsamle informationer. Hvem står hvor? I hvilken retning bevæger spillerne sig? Hvem presser i øjeblikket?

Trin 2: Forstå

Give informationerne mening. Hvilket rum bør jeg løbe i? Hvilken aflevering er mest lovende? Hvilken bevægelse fra modstanderen tyder på et presspil?

Spillere, der kun mestrer trin 1, ved, hvor alle står. Spillere, der også mestrer trin 2, ved, hvad det betyder, og hvad der vil ske som det næste. Dette andet skridt — at genkende mønstre — er det, der gør Xavi eller Pirlo så svære at stoppe.

Træningsmetode: Farvesignaler som impuls

Det største problem ved scanningstræning: Hvordan får man spillere til at kigge sig omkring uden konstant at råbe ad dem?

Svaret: indbyg visuelle impulser, der belønner scanning.

De vigtigste farvesignal-metoder

Handsker i to farver

Træneren bærer handsker i to forskellige farver. Før hver boldmodtagelse skal spillerne se farven på den løftede handske og sige den højt — eller tilpasse handlingen derefter (f.eks. spille til venstre i stedet for til højre, hvis rød i stedet for blå).

Armbånd

Spillere bærer armbånd i to farver. Farven bestemmer, hvilken zone der skal spilles til, eller hvilken type aktion der kræves.

Løfte kegler

I rondoen eller småspillet holder træneren en farvet kegle op. Den, der ser den, må/skal spille i en bestemt retning. Den, der ikke har set den, ved det ikke.

Overtræksveste i to farver

Hold bærer overtræksveste i to forskellige farver. En regel gør farven relevant: f.eks. "Du må kun aflevere til spilleren i den røde overtræksvest, hvis du har orienteret dig forinden."

Løfte hænderne

Den simpleste variant: Frie spillere løfter en hånd. Den, der ser det, spiller dertil. Den, der ikke har kigget, ser det ikke.

Fordelen ved disse metoder: De indbygger et aktivt scan-øjeblik i enhver eksisterende øvelse. Spilleren skal orientere sig for at træffe den rigtige beslutning — ikke fordi træneren siger det, men fordi opgaven kræver det.

Byg det ind i enhver øvelse

Det afgørende: Scanningstræning er ikke et separat modul. Det er et ekstra lag, der supplerer næsten enhver eksisterende øvelse.

Rondo: Træneren holder en kegle op. Den, der ser den, må aflevere. Den, der ikke ser den, skal holde på bolden.

Pasningsspil: Modtageren skal nævne handskens farve, før vedkommende modtager bolden. Først derefter spilles der.

Småspil: Overtræksvestens farve bestemmer, hvilken zone der må spilles til.

Enhver af disse varianter ændrer øvelsen minimalt — men tvinger spillerne til konstant at scanne.

Treklangen

Geir Jordet opsummerer princippet i tre sætninger:

"See More. Think Quicker. Play Better."

Se mere. Tænk hurtigere. Spil bedre.

Det er ikke en metafor. Det er en kausal kæde. Den, der har mere information (See More), træffer beslutninger hurtigere (Think Quicker) og spiller som konsekvens heraf bedre (Play Better).

Scanning er i den forbindelse fundamentet — det erstatter hverken teknik eller taktik. Det kommer som et ekstra lag ovenpå. En teknisk stærk spiller, der orienterer sig godt, er betydeligt farligere end en teknisk stærk spiller, der ikke gør det.

4 praksispunkter til trænere