Hvorfor forældre ikke er et perifert emne
Ingen ungdomstræner har påtaget sig opgaven for at håndtere forældrearbejde. Og alligevel afgør det, om sæsonen forløber fredeligt, eller om den bliver opslidende.
Det samme studie identificerede elleve forskellige områder, hvor forældre oplever stress i forbindelse med kampen. Elleve. Det spænder lige fra startopstillingen over dommerens adfærd til spørgsmålet om, hvorvidt barnet kan følge med op i næste aldersklasse.
Dertil kommer det punkt, der for alvor burde vedkomme trænere: I frafaldsforskningen inden for ungdomsfodbold dukker manglende støtte fra forældre, medspillere og trænere jævnligt op som årsag til, at børn stopper. Forældre er altså ikke blot et forstyrrende element på sidelinjen. De er en afgørende faktor for, om et barn overhovedet fortsætter med at spille.
Hvad forældre vil have — og hvad trænere formoder
De fleste konflikter opstår på grund af en forkert antagelse. Trænere formoder ofte, at der bag kritiske forældre ligger en ambition om at gøre barnet til professionel. I langt de fleste tilfælde passer det ikke.
Hvad forældre i virkeligheden ønsker:
- At deres barn er en del af fællesskabet. Frygten for at blive holdt udenfor er større end ønsket om succes.
- At nogen ser deres barn. Ikke særbehandling — blot at blive set og anerkendt.
- At vide, hvad de har at forholde sig til. Uklarhed skaber større pres end en ubehagelig sandhed.
- At deres barn trives. Alt andet er sekundært, også selvom det kan lyde anderledes på sidelinjen.
Imødekommer du disse fire punkter, forsvinder de fleste gnidninger af sig selv.
De tre konflikter, der vender tilbage igen og igen
Spilletiden. Det med afstand hyppigste stridspunkt. Det afgørende er ikke, at alle spiller nøjagtig lige meget — det afgørende er, at reglen er kendt på forhånd, og at du holder dig til den. En ubekvem, men gennemsigtig regel bliver accepteret. En mavefornemmelse gør ikke. Fire modeller for fordeling finder du i artiklen Fordel spilletiden retfærdigt.
Coaching udefra. Råber tre voksne i munden på hinanden, opfatter barnet ingenting. Det er ikke et opdragelsesproblem, men et sansemæssigt overbelastningsproblem.
Positionen på banen. Næppe nogen forælder accepterer uden videre, at barnet spiller venstre back i stedet for angriber. Her hjælper kun en saglig begrundelse — og et løfte om, at positionen ikke er låst for altid.
Hvordan du taler med enkelte spillere om den type beslutninger, kan du læse i artiklen om Den individuelle samtale efter en fejl.
Forældremødet ved sæsonstart
En enkelt aften ved sæsonstart sparer dig for tyve individuelle samtaler. Mødet tager fyrre minutter og indeholder fire punkter:
1. Hvad mine planer med holdet er. Sæsonens målsætninger, formuleret i tre sætninger. Udvikling frem for tabellen.
2. Hvordan jeg fordeler spilletid. En klart formuleret regel. Gælder der forskellige principper alt efter aldersklasse, melder du det ud her.
3. Hvad jeg forventer af jer. Mødetid, afbud i god tid, kørsel til udekampe — og ro på sidelinjen.
4. Hvordan I kontakter mig. Én kanal, faste tidsrum.
Det fjerde punkt bliver oftest glemt, men er det vigtigste. Melder du ikke ud, hvornår du træffes, bliver du kontaktet døgnet rundt.
Kommunikation i hverdagen: én kanal, faste tider
Den mest udbredte fejl er ikke for lidt kommunikation, men for mange kanaler. Løber informationer over WhatsApp, tilråb ved banen og mund-til-mund-metoden, opstår der uundgåeligt forskellig vidensdeling — og herfra udspringer rygter.
Hvad der fungerer:
- Én kanal til logistik og planlægning. Kampprogram, aflysninger, til- og frameldinger.
- Ingen sportslige diskussioner i plenum. Startopstilling, spilletid og præstationer hører hjemme i en samtale under fire øjne, aldrig i en fælleschat.
- Ingen svar direkte efter kampen. Hverken fra dig eller forældrene. Følelser skal have et døgn til at lægge sig.
Den svære samtale
På et tidspunkt står en utilfreds forælder foran dig. Fire greb hjælper:
- Ikke i forbifarten. Aftal et tidspunkt, og tag aldrig diskussionen på banen.
- Lyt først, uden afbrydelser. De fleste forældre falder til ro, så snart de har fået lov at tale ud.
- Adskil oplevelse fra bebrejdelse. »Han spiller for lidt« er en personlig oplevelse. Den kan du svare sagligt på.
- Fokusér på barnet. Spørgsmålet er ikke, hvem der har ret, men hvad der gavner barnet bedst.
Og en sætning, der næsten altid virker: »Jeg forstår godt din frustration. Lad mig forklare baggrunden for min beslutning.«
Køreturen efter kampen
Der findes et sted, hvor der gøres mere skade i ungdomsfodbold end på nogen fodboldbane: bilen på vej hjem.
Her finder evalueringen sted, som intet barn har bedt om. Hvad der gik godt, hvad der kiksede, og hvad der burde være gjort bedre — leveret af en person, barnet elsker, og hvis dom derfor vejer dobbelt så tungt.
Dette er det mest virkningsfulde råd, du kan give forældrene, og det kan koges ned til én sætning: Spørg kun efter kampen, om det var sjovt. Alt andet følger automatisk, hvis barnet selv begynder at fortælle.
Hvorfor det gør så stor en forskel, uddybes i artiklen om Bigelow-princippet samt teksten om Motivation i børnefodbold.
Når forældre bliver til allierede
Kontakten til forældrene opfattes ofte som en sur pligt — i artiklen om Ungdomstrænerens opgaver og roller optræder den som den uofficielle femte rolle. Det undervurderer potentialet.
Forældre kører til kampe, vasker spillersæt, arrangerer stævner, passer grillen og melder sig før eller siden som holdleder. En forældregruppe, der bakker op, bærer en hel sæson igennem. Forudsætningen er ikke strenghed, men tydelighed: Den, der ved, hvor rammerne går, stiller sig sjældent på bagbenene.
Hvilke værdier der formidles i den proces, behandles i artiklen om Værdier i fodbold.
5 pointer til trænere
- Meld dine principper for spilletid ud på forhånd. Det er ikke reglen, der skaber frustration, men uforudsigeligheden.
- Én kanal, faste tider. Og ingen sportslige debatter i fælleschatten.
- Diskutér aldrig direkte efter slutfløjt. Hverken med forældre eller spillere.
- Giv forældrene en opgave. Den, der er involveret, kritiserer sjældnere udefra.
- Sætningen til hjemturen. Lær forældrene udelukkende at spørge ind til glæden ved spillet. Det flytter mere end noget træningspas.