Ungdomstræner: Opgaver og de fire roller

Mere end blot instruktør – ungdomstrænerens fire roller

Idrætsvidenskab og træneruddannelse beskriver fire roller, som en ungdomstræner indtager – ofte samtidigt, undertiden efter hinanden, afhængigt af situationen.

Rolle 1: Opdrager

Ungdomstræneren præger værdier. Uanset om man vil det eller ej.

Når træneren på banen råber ad en spiller efter et frispark, viser det, hvordan man håndterer fejl. Når man roser en spiller for fairplay, fordi vedkommende ikke reagerede på en provokation, sender det et signal. Når man ved 8-0 fortsætter med at juble og hylde målscoreren, kommunikerer det noget om respekt – eller mangel på samme.

Som opdrager handler det ikke om at være pædagog i akademisk forstand. Det handler om at være bevidst om, hvilke værdier der leves i træningen.

Konkret situation: En spiller råber ad en medspiller efter en fejlaflevering. Træneren griber ind – ikke med en lang tale, men kort og præcist: „Sådan taler vi ikke til hinanden her. Du må gerne være frustreret. Men ikke på den måde.“ Det er opdragelse. Og det er en del af træningen.

Rolle 2: Træner

Det er den rolle, de fleste opfatter tydeligst: at formidle teknik og taktik.

Træneren vælger de rigtige øvelser til aldersgruppen. Træneren forklarer kort og præcist. Træneren retter tekniske fejl, før de sætter sig fast. Træneren opbygger en fornuftig struktur bestående af opvarmning, hoveddel og afrunding.

Benjamin Franklin formulerede princippet bag således: „Fortæl mig det, og jeg glemmer det; vis mig det, og jeg husker det; lad mig gøre det, og jeg forstår det.“ Ingen sætning beskriver bedre, hvorfor tilrettelæggelse af træning er mere end blot at forklare. Oplevelsen og handlingen står i centrum.

Konkret situation: Træneren ønsker at forbedre pasningsspillet på små områder. Han opstiller et 4 mod 4 + målmand på en lille bane. Næsten ingen forklaring. Spillerne laver fejl. Han stopper spillet kort og giver et vink. Spillet fortsætter. Efter 15 minutter har holdet lært mere end efter 30 minutters forklaring af pasningstrekanter på taktiktavlen.

Rolle 3: Coach

Coachen vejleder den enkelte spiller – ikke kun gruppen.

Det er en vigtig forskel. Som træner tænker man i øvelser og systemer. Som coach tænker man i mennesker. Hvem har brug for særlig opmærksomhed lige nu? Hvem har forbedret sig på det seneste og kunne have gavn af ros? Hvem trækker sig for tiden tilbage, og hvorfor?

Anerkendelse er en stærkt undervurderet faktor i spillerudviklingen. Studier i motivation inden for idræt viser, at indre motivation – altså glæden ved selve spillet – på lang sigt er mere afgørende end ydre belønninger. Og den indre motivation vokser, når spillerne oplever, at de gør fremskridt og bliver set.

Det vil sige: Positiv feedback til spilleren, der forbedrer sig – ikke kun til den, der scorer flest mål.

Konkret situation: En 13-årig spiller har i flere uger kæmpet med sin skudstyrke. I dagens træningspas rammer han bolden rent to gange. Træneren tager en kort snak med ham til sidst: „I dag ramte du bolden rent to gange i løbet, præcis som vi talte om i sidste uge. Det har du arbejdet dig til.“ Tre sætninger. Virkning: betydelig.

Rolle 4: Fortrolig person

Spillere taler med deres træner – hvis de har tillid. Om problemer i skolen, konflikter i gruppen eller pres hjemmefra.

Det er et ansvar, som mange trænere undervurderer. Og det er et ansvar, man ikke behøver en terapeutisk uddannelse for at løfte. Det rækker at kunne lytte. At være tilgængelig. Ikke straks at give gode råd.

For børn og unge er ungdomstræneren ofte en af de få voksne kontaktpersoner uden for familien, som de har en reel relation til. Den rolle vejer tungt.

Konkret situation: En spiller er mødt umotiveret op til træning i tre uger. Træneren henvender sig kort til ham mellem to øvelser: „Er alt okay hos dig? Jeg fornemmer, at du ikke er helt som du plejer.“ Intet langt foredrag. Kun signalet: Jeg ser dig.

Hvilken rolle hvornår – alderens betydning

Alle fire roller er altid til stede. Men deres vægtning forskyder sig afhængigt af aldersgruppen.

Det betyder: Hvis du træner et U-7-hold og primært tænker på taktik, har du sat prioriteterne forkert. Hvis du træner et U-17-hold og først og fremmest insisterer på disciplin og grupperegler, undervurderer du potentialet i den individuelle vejledning.

Udvikling før resultat

Sætningen lyder måske som en kliche. Men den er et af de vigtigste grundprincipper i ungdomstræningen – og et af de sværeste at efterleve konsekvent.

Presset kommer nemlig fra alle sider. Fra forældre, der spørger, hvorfor deres barn ikke får mere spilletid. Fra klubledere, der vil se resultater. Fra trænerens eget ego.

Rinus Michels, en af det 20. århundredes mest betydningsfulde trænere, beskrev fodbold som et spil af fejl – den, der laver færrest, vinder. Det er også et argument for en sund fejlkultur i træningen: Hvis man træner spillere på en måde, så de er bange for at lave fejl, træner man mere passive spillere. Risikosky spillere. Spillere, der hellere vælger den nemme aflevering frem for den rigtige.

Fejl er læringsmateriale. Træneren, der dømmer og kritiserer fejl, lærer spillerne forsigtighed. Træneren, der bruger fejl som en rettesnor og opmuntrer spillerne, lærer dem mod.

Håndtering af forældre – den uofficielle femte rolle

Ingen artikel om ungdomstrænere er komplet uden temaet forældre. De er en del af den kontekst, en ungdomstræner arbejder i – og de kan være både en enorm støtte og kilde til betydelig stress.

Hyppige konflikter

• Forældre klager over deres barns spilletid
• Forældre coacher fra sidelinjen og undergraver trænerens autoritet
• Forældre er utilfredse med deres barns præstationsudvikling
• Forældre forventer, at deres barn bliver behandlet med særstatus

Hvad der hjælper

Skab gennemskuelighed. Hvis du ved sæsonstart kort forklarer forældrene, hvordan du træner, og hvorfor du træffer bestemte beslutninger, fjerner du grundlaget for mange konflikter. Du skylder ikke at stå til regnskab – men du skaber forståelse.

Sæt klare grænser. Råber nogen instrukser fra sidelinjen under opvarmningen, gives der et venligt, men klart signal: Under træningen går al kommunikation gennem træneren. Bagefter meget gerne.

Se forældre som partnere. Forældre, der engagerer sig, er ikke modstandere. Det er mennesker, der har deres barns trivsel på sinde. Tager man det som udgangspunkt, er det lettere at finde en fælles tone. Forældremøde, kommunikationsregler og den svære samtale finder du i guiden om forældre i ungdomsfodbold.

At være et forbillede – hvad det egentlig betyder

„Træneren er et forbillede“ – det siger alle. Men hvad betyder det i praksis?

Det betyder: Træneren kommer til tiden. Træneren roser modstanderens hold efter en kamp. Træneren forbliver rolig, når dommeren træffer en kendelse, der virker forkert. Træneren rydder keglerne væk, når børnene allerede er gået. Træneren viser, at forberedelse er vigtig.

Alt det ser spillerne. De ser mere, end trænere tror. Og de efterligner – også det, træneren udviser ubevidst.

De 4 vigtigste pointer

Tag det frivillige arbejde alvorligt

De fleste ungdomstrænere får ingen penge for deres arbejde. De investerer tid, energi og ofte også egne penge i træningsmaterialer og udstyr. Det er bemærkelsesværdigt.

Og det er en grund til at tage denne opgave med det nødvendige alvor – uden at lægge unødigt pres på sig selv. Ingen behøver at være perfekt. Men den, der ved, hvilke roller man udfylder, og som lever disse roller bevidst, gør en reel forskel.

Ikke alle husker deres skolekarakterer fra syvende klasse. Men deres træner husker de fleste resten af livet.

→ Trainingsplanung kostenlos testen: coach-os.com